Åbningstider idag10 - 17
// Bilka06 - 00
SE ALLE ÅBNINGSTIDER

Mig & mit dilemma show

Få panelets svar på dit gigt dilemma

Kom til dilemmashow om gigt fredag 18. maj kl. 16

Kender du ’Spørg Charlie’ og ’Mads & Monopolet’?

Populære udsendelser, som uge efter uge får masser af danskere til at følge med, når et panel af kendisser kommer med deres kloge, seriøse, moralske – eller dobbeltmoralske! – løsninger på dilemmaer indsendt fra hele landet.

Fredag 18. maj kl. 16 arrangerer Gigtforeningen dilemmashow af ca. 1 1/2 times varighed her i Kolding Storcenter for at sætte fokus på de dilemmaer, der kan opstå, når man lever med en kronisk gigtsygdom.

Panelet består af skuespiller Anne Sofie Espersen, tv-vært Hans Pilgaard og tv- og radiovært Emil Thorup. Ordstyrer og vært er journalist Abdel Aziz Mahmoud. Fra kl.16 kan du møde dem på Store Torv, hvor showet finder sted. De vil debattere nogle af de dilemmaer, som mennesker med gigt, deres pårørende, kolleger og andre har sendt ind til dem – f.eks.: ”Jeg skal til jobsamtale. Skal jeg fortælle, at jeg har gigt?”, ”Efter sommerferien starter jeg i gymnasiet – og jeg gruer allerede for intro-ugen. Jeg har gigt og får medicin, der ikke fungerer godt med alkohol. Overvejer om jeg skal melde mig syg …”  eller: ”Min søn på seks år har gigt og kan ikke følge med, når klassekammeraterne cykler og løber. Hvordan beder jeg de andre forældre om at få deres børn til at vise hensyn?”

EN USYNLIG SYGDOM

For bare få årtier siden var de fleste gigtsygdomme til at få øje på: Krogede fingre, hævede led, deforme fødder …  Siden er behandlingen blevet langt mere effektiv, og gigten er i dag ofte usynlig. Men trætheden og de kroniske smerter er ikke forsvundet, og det kan være svært for omverdenen at forstå, hvordan den påvirker dagligdagen.

”Der er brug for mere synlighed og viden om, hvad det vil sige at leve med gigt. Mange ved ikke, at gigt kan ramme i alle aldre, og i hvor høj grad gigt kan påvirke ens arbejdsliv, det sociale liv og livskvaliteten. Vi ved, at både mennesker med gigt og deres pårørende står i store og små dilemmaer, og vi håber, at vi med dilemmashowet kan skabe opmærksomhed om de mange valg, man må træffe, når man lever med en kronisk og usynlig sygdom som gigt,” siger Mette Bryde Lind, direktør i Gigtforeningen.

Har du et dilmma du ønsker panelet skal tage op er du velkommen til at indsende det nu på Gigtforeningens hjemmeside her!

     

Skriv din email her og modtag vores nyhedsbrev

Nyhedsbrev