Lørdag 4. juli 2026
Afsted mod Paris
Kom og vær med til at sende Team Rynkeby Trekanten afsted på deres store velgørenhedseventyr mod Paris lørdag 4. juli i Kolding Storcenter.
Fra ca. kl. 7.30 byder vi velkommen til en festlig morgen med præsentation af rytterne, navneopråb, taler og den officielle afsendelse. Her får du mulighed for at møde holdet og være med til at skabe en fantastisk start på deres rejse.
Kl. 8 sadler rytterne op, og herefter kan du vinke farvel til Team Rynkeby Trekanten, når de kører gennem den store gule portal i Orange Gade og begiver sig ud på årets store cykeleventyr til fordel for børn med kritiske sygdomme.
Vi håber at se mange børn, familier, venner, samarbejdspartnere og øvrige gæster til en hyggelig og festlig morgen, hvor vi sammen sender de seje ryttere godt afsted.
Program
Kl. 7.30: Velkomst, præsentation af ryttere, navneopråb og officielle taler
Kl. 8: Team Rynkeby Trekanten sendes afsted mod Paris
Kom gerne i god tid, så du er sikker på at opleve den stemningsfulde afgang. Vi glæder os til en hyggelig morgen sammen med Team Rynkeby Trekanten.