Eventet er afholdt, men klik på linket nedenfor, for at se kommende events

Se eventkalender her →

Få hendes bog signeret, autografer samt foto

Mød Carolyne Kaddu Rasmussen, når hun besøger Bog & Idé her i Kolding Storcenter ifb. med sin selvbiografi "Hovedet i himlen og fødderne på jorden", som udkommer 16. august hos forlaget Lindhardt & Ringhof??
Mange danskere kender Carolyne som komikeren Melvin Kakoozas mor. I denne bog fortæller hun sin egen historie om at være på flugt og komme til Danmark som 21-årig med to små børn. Om at begynde forfra og kæmpe indædt for at lære sproget og de danske traditioner at kende. Carolyne Kaddu Rasmussen er født i Uganda under Idi Amin-tiden og flytter med sin familie til Kenya, hvor hun vokser op. Hun forelsker sig i en politiker, som må flygte og får politisk asyl i Danmark. Da Carolyne et år senere følger efter, finder hun sin mand nedbrudt, syg af flugten og af tabet af sin identitet.

"Hovedet i himlen og fødderne på jorden" fortæller om et liv fuldt af kontraster. Fra et velhaverliv i Kenya med stuepige og fint porcelæn til en tilværelse i Ugandas bush hos farmor og hendes høns. Fra et liv på flugt til spotlight og tv-priser. Fra sorger, der kunne have overskygget alt, til en tilværelse rundet af livsglæde og humor.

Besøg Bog & Ide torsdag 1. september kl. 10:30, hvor det vil være muligt at få taget billeder og få autografer