Kolding Storcenter - Souschef

Vi søger en ny dygtig Souschef til vores butik i Kolding Storcenter, da vores tidligere Souschef har fået nye udfordringer indenfor NORMAL.

Som Souschef i NORMAL får du mulighed for at komme med på en fantastisk rejse i en kæde, hvor der er højt til loftet, godt humør og gode udviklingsmuligheder.

Jobbet:

Som Souschef skal du i samarbejde med din Butikschef være med til at lede butikkens øvrige medarbejdere.

Du får en nøglerolle i butikken og i arbejdet med at give kunderne en unik indkøbsoplevelse. Sammen med Butikschefen er det din opgave at skabe solid udvikling og indtjening i butikken samt sikre engagerede medarbejdere. 

Orker du heller ikke lange manualer og stram central styring, så er du heldig, for det gør vi heller ikke. Til gengæld forventer vi, at du i samarbejde med din Butikschef tager ansvaret for at butikken altid fremstår salgsklar, ved at du er ambitiøs og initiativrig. Vi har travlt, så du skal være indstillet på at tage ansvar og være parat til at yde en ekstra indsats. Du skal kunne arbejde målrettet med vores mange spændende varer, da vi lægger stor vægt på altid at kunne præsentere en velopfyldt og spændende butik for vores kunder. Derudover er venlig og imødekommende kundebetjening og almindelige rutinemæssige opgaver også en naturlig del af dagligdagen.

Dine kvalifikationer:

  • Du har gerne erfaring fra detailhandlen.
  • Du brænder for butiksdrift, købmandskab og kender til vigtigheden af god kundeservice.
  • Du arbejder selvstændigt, er flittig og har styr på detaljerne.
  • Du er synlig og går forrest i hverdagen – med højt humør – og kan omsætte tanke til handling.

Kontakt og ansøgning:

Vil du vide mere om virksomheden eller stillingen, er du velkommen til at kontakte Butikschef, Pernille Jürgensen.

Vi afholder løbende interviews og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.

 

Ansøgningsfrist: 26-11-2021
Send din ansøgning her!