6 store / 12 små romkugler
Romkugler
250 g søde kartofler
100 g gulerod, groftrevet
240 g sorte bønner (1 dåse), drænet
60 g havregryn
10 dadler, uden sten eller 5 spsk. akaciehonning
5 spsk. usødet kakao
20 g mørk chokolade, finthakket (kan erstattes af 1-2 spsk. usødet kakao)
2-3 spsk. hindbærsyltetøj
4-5 spsk. romessens
2 spsk. pulveriserede loppefrøskaller
Et nip kanel
Et nip kardemomme
Et nip vaniljepulver
Et nip flagesalt
Topping
3 spsk. kokosmel, finthakkede nødder, frysetørrede hindbær eller hindbærstøv
Sådan gør du
Skræl de søde kartofler og gulerødderne. Snit de søde kartofler i mindre stykker, og kog dem i 10-15 min. Lad dem køle af.
Riv gulerødderne. Blend alle ingredienserne (minus topping), og stil dejen på køl i mindst en time. Hvis du har travlt, så sæt dejen i fryseren for hurtigere nedkøling.
Form nu seks store eller tolv små romkugler, og lad dejen hvile i køleskabet i en time.
Rul romkuglerne i toppingen, og spis dem helt afkølede.