I hjertet af Biograv Torvet finder du Café Eiffel. Caféen er efterhånden en gammel kending og et sted som de fleste kender til. Trænger du til en shopping-pause, så sving kroppen forbi Café Eiffel. Her kan du nyde en lækker steak, sprøde nachos, en kølig, velskænket øl eller en god kop kaffe i hyggelige omgivelser hos Café Eiffel i Kolding Storcenter.

Find det du søger:

  1. Hyggelig cafe på biograftorvet i Kolding Storcenter
  2. Start dagen med morgenmad eller brunch i Kolding Storcenter
  3. Frokost og middags menu hos Cafe Eiffel
  4. Børnemenuer til de mindstes maver og ganer
  5. Vegetar retter fra Cafe Eiffel i Kolding Storcenter
  6. Glutenfri alternativer ved både sandwich, burgere og salater
  7. Åbningstider hos Café Eiffel i Kolding
  8. Her finder du Café Eiffel i Kolding Storcenter

Hyggelig cafe på biograftorvet i Kolding Storcenter

Caféen i Kolding er særligt kendt for sin første sal. Tag trappen op til første sal, få din mad serveret og nyd maden og udsigten over torvet. Caféen har nemlig altid plads til dig, dine venner og familie med sine to plan. I caféen serveres der både morgenmad, brunch, frokost og aftensmad - alt sammen til rimelige priser. 

Start dagen med morgenmad eller brunch i Kolding Storcenter

Ønsker du den bedste start på en dejlig shoppingdag i Kolding Storcenter? Så start dagen hos Café Eiffel med en delikat morgenmad eller brunch. Begge dele bliver serveret fra klokken 10-12 alle ugens hverdage. 

Til den lette morgenmads-sult er morgenmaden et oplagt valg. Her får du serveret friskbagt brød med tilhørende æg, ost, pålæg og marmelade. Suppler med fordel denne menu med en kop kaffe, the eller varm chokolade med flødeskum. 

Ønsker du at bygge en solid bund inden du skal på shopping? Så anbefaler Café Eiffel dig at vælge en brunch. Tallerkenen er fuld af lækre små retter, såsom yoghurt, frisk frugt, æg, bacon, tærte med laks, croissant, pandekage, friskpresset juice og meget mere. Caféen lover dig i hvert fald, at du går mæt derfra, og at din dag bliver skudt godt i gang med en lækker brunch.