Eventet er afholdt, men klik på linket nedenfor, for at se kommende events
Se eventkalender her →Køb din billet nu
Har du lyst til at mødes med andre til godt samvær og et dejligt måltid mad – og ovenikøbet samtidig støtte et godt formål? I forbindelse med March Mod Ensomheds march gennem Kolding 6. september kl. 18-20 inviterer Kolding Storcenter dig til en hyggelig fællesmiddag med efterfølgende foredrag af Patrick Cakirli - manden bag March Mod Ensomhed. Middagen har to formål: Først og fremmest ønsker vi at skabe rammen for hyggeligt samvær – og måske nye bekendtskaber. Dernæst drømmer Kolding Storcenter og Patrick Cakirli om at samle penge ind til Ensomhed Danmarks Landsindsamling, som i år samler ind til TUBA – en organisation, der tilbyder gratis terapi og rådgivning til unge i alderen 14-35 år, der er vokset op i hjem med alkohol- eller stofmisbrug.
For kun 50 kr. pr. person kan du deltage i middagen, hvor vi samler 50 mennesker om god mad og dejligt selskab. Det bedste af det hele? Hele beløbet går ubeskåret til Ensomhed Danmarks Landsindsamling.
Spændende oplæg
I forbindelse med middagen vil Patrick Cakirli holde et inspirerende oplæg om baggrunden for og historien bag March Mod Ensomhed. Patrick har gjort en enorm indsats og forskel i kampen mod ensomhed.
Mød også Heidi Møller, som står bag det lokale gå-fællesskab Gå Mig Glad, som hun skabte i 2015. Hør om Heidis personlige rejse fra at have svært ved at motivere sig selv til at gå til at lede et succesfuldt gå-fællesskab, om de utallige fordele ved at gå sammen og om de positive oplevelser og venskaber, som Gå Mig Glad har skabt for hundredevis af mennesker gennem årene.
Køb din billet i Bilkas Kundeservice i dag! Billetten inkluderer både middag og drikkevarer (vand og sodavand) og menuen består af fyldt kylling, kartofler, salat og sauce.
Skynd dig at sikre en plads og vær med til at støtte en god sag. Du finder fællesmiddagen ved at gå til Store Torv -> ind ad Strædet mellem Paw Sko og Quint -> op ad trappen til kontoretagen.
Kom og vær en del af denne meningsfulde aften i Kolding Storcenter. Vi glæder os til at se dig og dele en dejlig middag i godt selskab – og samtidig gøre en forskel for dem, der har brug for det.
Hvem er Patrick?
Patrick Cakrili er manden bag March Mod Ensomhed, hvor han hvert år tilbagelægger mere end 2.000 km rundt i Danmark. Hans mål er at samle penge ind til Ensomhed Danmarks Landsindsamling og støtte initiativer, der forebygger og afhjælper ensomhed. Hvert år vælger landsindsamlingen et nyt initiativ at støtte, og i 2023 nåede indsamlingen op på imponerende 230.000 kr., som blev doneret til Livslinien.