Eventet er afholdt, men klik på linket nedenfor, for at se kommende events
Se eventkalender her →Vi kalder til kamp mod børnekræft!
Fredag 7. marts er det (igen) FodboldtrøjeFredag og Kolding Storcenter er atter med i kampen, hvor der samles penge ind til børn med kræft.! På denne dag vil en række butiksansatte og Kolding Storcenters personale iføre sig fodboldtrøjer for at vise deres støtte i kampen mod kræft – og vi håber, du vil være med!
Ved at donere et valgfrit beløb via MobilePay bliver du en del af kampen, hvor vi i samarbejde med Børnecancerfonden og Danske Spil kan gøre en stor forskel for de børn, der kæmper den sværeste kamp, samt deres forældre, der står på sidelinjen.
Sådan deltager du:
Donér et valgfrit beløb via MobilePay på nummer 431695
Tag din yndlingsfodboldtrøje på den 7. marts
Del gerne en selfie i din trøje på sociale medier og tag @koldingstorcenter
Spørgsmålet er dermed kun: Hvilken trøje ifører du dig den 7. marts?
Jongleringskonkurrence
Mød op på Store Torv 7. marts kl. 15-17 og vær med i den store jongleringskonkurrence - i den gode sags tjeneste.
Er du ikke den store jonglør? Fortvivl ej! Alle, der donerer et valgfrit beløb til ovenstående MobilePay nummer og forsøger sig med jongleringens kunst er med i konkurrencen om et gavekort til Kolding Storcenter på 500 kr. – hvad enten du tager 1 eller 1.000 jongleringer. Er du ekstraordinær jongleringsferm, kan du samtidig være med i konkurrencen om en valgfri fodboldbluse fra Sport24.
Vi glæder os til at se jer alle til en dag i velgørenhedens navn.