26. oktober
11:00 - 14:00
(U)hyggelig sjov med Børnenes Kartel
Kig forbi til ekstra (u)hygge 26. oktober kl. 11-14. Her kigger Børnenes Kartel forbi med gratis ansigtsmaling til alle børn!
Sæt dig godt til rette, og lad de dygtige ansigtsmalere forvandle dig til en uhyggelig zombie, en skummel heks eller måske et sødt græskar. Uanset om du er til frygtindgydende masker eller sjove halloween-motiver, sørger vi for, at du kommer i den helt rigtige (u)hyggelige stemning!
Besøg også kreabordet, hvor I kan klippe og farvelægge seje Halloweenmasker.
Og når du nu alligevel er her, kan du også smutte forbi den hyggelige græskar-workshop, der står klar lige ved siden af. Her kan du skære dit helt eget skræmmende græskarhoved, mens du viser dit nyansigtsmalede halloween-ansigt frem!
Vi ses 26. oktober!
Husk, det er først-til-mølle, så kom i god tid, så du ikke går glip af de sejeste penselstrøg, lavet af Børnenes Kartel.