Vi støtter Knæk Cancer med 10.000 kr.
Vidste du, at Kolding Storcenter i år støtter Knæk Cancer med 10.000 kr.? Derudover donerer Danske Shopping Centre samlet 160.000 kr. til Knæk Cancer.
Hvad er Knæk Cancer?
Knæk Cancer er Danmarks største indsats mod kræft, hvor TV 2 og Kræftens Bekæmpelse i fællesskab forener danskerne, så vi kan komme den alvorlige sygdom til livs.
Vidste du, at kræft rammer én ud af tre danskere - og gør de to andre til pårørende? Sygdommen er derfor en fælles sag, som kræver en fælles indsats.
Knæk Cancer er en tidsbegrænset indsamlingskampagne, der starter mandag i uge 41 og slutter i uge 43 med én stor indsamling og et show på TV 2.
De første to programmer bliver sendt lørdag 21. oktober og onsdag 25. oktober. Liveprogrammet sendes direkte fra Royal Stage i Hillerød lørdag 28. oktober.